Lær at håndtere dine personlige udfordringer

Langt de fleste ledere oplever fra tid til anden, at være meget følelsesmæssigt påvirket i jobbet. I de fleste tilfælde vil sparring og supervision kunne hjælpe dig med at håndtere sådanne følelsesmæssige udfordringer.

Hvis du oplever dybtliggende følelsesmæssige blokeringer i forhold til bestemte dele af lederopgaven, kan jeg tilbyde hypnoseterapi. Det er relevant, når følelsesreaktionen opleves fordrejet eller stærkt begrænsende for lederskabet, og når sparring og dialog ikke forventes at kunne løse problemerne.


Det kan være ved angst for at tale til større forsamlinger, affektreaktioner ved bestemte typer af modstand fra medarbejdere, stærkt ubehag ved svære samtaler, hvor ledelsesmagten skal udøves, overdreven frygt for ikke at få succes eller ved andre stærke stressreaktioner i forhold til konkrete dele af opgaven. 

Effekten af hypnoseterapi er forskningsmæssigt veldokumenteret, og da processen samtidigt er relativ kortvarig, er det et godt redskab at have i værktøjskassen.
Metoden anvendes efter nøje forventningsafstemning, så du er fuldkommen tryg ved anvendelsen.

Hypnoseterapiens omfang kan være fra én session på 2 timer til 5 sessioner på 10 timer.

Du opnår øget følelsesmæssig kompetence til at klare udfordringer, som tidligere var meget svære at håndtere.

Få hjælp til at håndtere dine personlige udfordringer.

 

God ledelse kræver læring i praksis

Få den rette hjælp og kom i gang i dag.

Kontakt